Kom i gang med at male dit hus med facademaling

Nu er det tid til at male dit hus med facademaling. Før du kaster dig ud i opgaven med at male huset med facademaling, er der et par ting, du skal gøre. Du skal blandt andet tjekke dine mures tilstand. Du skal finde ud af om murene skal udbedres og grundes før du går i gang med at male, og det trænger de til hvis murene er skallede eller suger noget af facadens puds vand. Du bliver også nødt til at kigge nærmere på, om den facademaling du har valgt, passer lige nøjagtig til den behandling, som din facade tidligere har fået en omgang af. Din facade er nemlig med til at bestemme, hvilken maling du skal vælge til dit hus. Stil dig selv følgende spørgsmål: Er facaden pudset? Er facade vandskuret? Er facaden kalket? Eller er facaden blevet malet flere gange i forvejen. Måske er din facade slet ikke blevet behandlet med noget som helst. Du skal være opmærksom på, at dit arbejde er afhængigt af det forarbejde eller den facademaling, der tidligere er blevet behandlet med. 

Murværk og andre ting
Hvis det er en facade af murværk, du har derhjemme, er det vigtigt at du rådfører dig med en ekspert eller du selv er opmærksom på, at den maling du vælger er det man kalder diffusåben. Dette betyder, at al fugten ikke bliver inde i muren, det vil sige at fugten ikke blive indkapslet i muren, fordi fugten skal kunne trænge ud igennem malingen. Har du hørt om frostspændinger? Det er nemlig det, der sker, hvis fugten indkapsles i muren og det kan både få dit puds og din maling til at skalle af og skabe, det man kalder frostsprængninger.

Du har garanteret også hørt om vandtæt maling, så al vores dejlige danske regn ikke kan trænge igennem? Det er også en god ting at huske. Som huskeregel skal du altid rengøre dit murværk og rense det af med vand, før du går i gang med den store omgang maling. Det bedste og klart lettelse du kan gøre, er at bruge en blød kost eller en slags børste, når du skal rengøre din mur. Hvis du, eller din nabo eller genbo, ligger inde med en højtryksrenser, kan du også give facaden en tur med denne for at få alt det gamle løsnet af muren. Giv dig god tid inden du går i gang med at male dit hus eller din facade, så får du det bedste resultat.